Kom godt i gang


Sådan kommer du godt i gang med jordvarme
-
Kontakt en Danfoss installatør og aftal et besøg hos dig.
-
Installatøren vurderer dit nuværende varmesystem, samt hus og grund, herunder den bedste placering af slanger. Han skal også kende dit nuværende forbrug, antal kvadratmeter og planer om evt. kommende udbygninger m.v. Tidsforbrug ca. 1 time.
-
Installatøren beregner en anslået besparelse samt kommer med et tilbud på et jordvarmeanlæg skræddersyet til dine forhold.
-
Når du har accepteret tilbuddet, søger installatøren om de nødvendige tilladelser hos kommunen. Derefter aftaler I tidsplan og evt. arbejdsfordeling* for projektet: nedgravning af jordslanger, fjernelse af eksisterende anlæg, tilslutning af nyt o.s.v. Tidsforbrug ca. 1 time.
-
Kontakt bank eller kreditforening, hvis du skal låne penge til anlægget. Når aftaler/tilladelser til etablering og finansiering er hjemme, aftales den endelige tidsplan. Tidsforbrug ca. 4–8 uger.
-
Installatøren etablerer dit nye jordvarmeanlæg. Tidsforbrug ca. 1 dag.
-
Installatøren gennemgår det lovpligtige serviceeftersyn (serviceaftalen). Tidsforbrug ca. 10 minutter.
-
Installatøren gennemgår og forklarer alle funktioner i dit nye anlæg, herunder betjening. Desuden kan du få svar på alle dine spørgsmål. Tidsforbrug ca. 1 time.
* Du kan vælge selv at stå for nedgravning af jordslanger, men sørg for at aftale det med installatøren. Tidsforbrug ca. 2 dage.
Find din Danfoss installatør her.
Etablering af jordvarme kræver en tilladelse fra kommunen
I forbindelse med overgang til jordvarme har du pligt til at anmelde etablering af den såkaldte energibrønd, hvor de nedgravede slanger samles. Anmeldelse sker til teknisk forvaltning, inden du går i gang. I nogle områder skal kommunen give tilladelse til etablering af jordvarme generelt. Tal med din Danfoss installatør. Han indhenter alle tilladelser.
Du kan også få jordvarme, selvom du bor i et område med naturgas eller fjernvarme
Hvis du bor i et område, der af kommunen er udlagt til fjernvarme eller naturgas, så har du krav på dispensation, hvis du beslutter dig for jordvarme, og hvis din bolig lever op til specifikke energikrav.
Læs mere på Teknologisk Instituts hjemmeside her